SOFIE DAUGAARD er en dygtig musiker, der skriver gode sange og synger fedt. Og så har hun et fantastisk gåpåmod. Vi startede med at samarbejde med Sofie, efter hun deltog i kommunens talentudviklingsprogram Talent 015. Sofie deltog også i Talent 016, og hun har flere gange fået plads på Turbinens scener. Senest som opvarmn ing til Aura og Nicklas Sahl (billedet), men hun har også haft sin egen (udsolgte) Live i Loungen-koncert. Vi sendte hende på et mentorophold hos en producer i Holland, og hun er nu i gang med at arbejde på sit debutalbum hos det internationale pladeselskab The Bank. Mød de talenter, som Turbinen arbejder sammen med: Foto: Samson Blay STEPHANIE MARIA er en talentfuld og dygtig sangskriver, der hurtigt bev iste, at hun er noget særligt. Hun deltog i Randers Kommunes Talent 013 og 016, og hun fik gennem det såkaldte ’Spot Calling on Tour’ plads på en international sangskrivercamp i Turbinen. I løbet af de sidste seks år har hun spillet flere gange på Turbinen, og i 2017 tog hun med sangerinden Mathilde Falch på turné som opvarmning. Stephanie Maria udgav i foråret 2019 sin første single med tilhørende musikvideo efter at have skrevet under på en aftale med et produktionsselskab. PALLER er en lokal rapper, som allerede havde fart på og gennem optrædener rundtomkring adskilte sig fra andre lokale rappere. Vi hev ham ind som opvarmning til en koncert med Østkyst Hustlers i Turbinen. Patrick ’Paller’ Sørensen er talentfuld og arbejdsom, og tid ligere i år udgav han sin debutplade, ’Den Førstefødte’. Paller blev en del af de kreative kræfter Randers’ unge kultur-event 'Tonikum' i 2018, og efterfølgende satte Turbinen ham i kontakt med producer Bossy Bo fra Østkyst Hustlers. De to er stadig i kontakt og samarbejder fortsat om Pallers musik. Foto: Jimmi Rose POWER MODE er en hyper-energisk punk/ska-gruppe med fuld fart på, fed energi og en uhøjtidelig selvironi. Power Mode deltog både i 2017 og 2018 som en del af eventudviklingsprojektet ’Levende Ungekultur’. Vi fik dem tilknyttet en mentorordning på Turbinen sammen med producer og trommeslager Kent Olsen. Turbinen indstillede bandet til talent-turnéen Rock the Region 2019, og det har blandt andet betydet en koncert på Spot Festival og en Danmarksturné i foråret med et helt hold af talentfulde nye bands og artister fra det midtjyske vækstlag. KAROLINE MOUSING er det seneste skud på Turbinens talentstamme. Hun er blot 16 år gammel, og hun viser samme høje niveau, som Sofie Daugaard og Stephanie Maria gjorde i den alder. Hun kom i kontakt med Electric Guitars’ Søren Andersen efter et foredrag for gymnasieelever hos os, hvor vi også lærte hende at kende som musiker. Herefter fik vi hurtigt sat hende i et mentorforløb og samarbejde med Sofie Daugaard, der blandt andet har hjulpet med sangskrivning og opbygning af hjemmestudie. Karoline har spillet i Værkets Foyer, hvorefter hun blev inviteret til at spille til Nordisk Venskabsuge i Norge.
Download PDF fil