over Austin Lucas mekdes liberty Sangeren og sangskriveren fra Indiana har skabt en ærke amerikansk lyd i en smeltedigel af kontinentets indbyggede genrer som folk, roots, country, klassisk rock og punk. Resultatet er bund ærlige og bundsolide sange med udlængsel, som har bragt ham med på turné med blandt andre Willie Nelson. Store følelser, wanderlust og ikke mindst gode sange er i fokus, når Austin Lucas træder ind på scenen. ONS. 07. APR. 2021 KL. 20.00 PRIS 100,- Mekdes er cool! Danmarks nye, store stjerne inden for neo-soul besidder en vokal med tyngde, personlighed og inderlighed, der lægger sig elegant på hendes egne, dragende, elektroniske produktioner. Med et allerede imponerende bagkatalog af catchy og opløftende tracks og blandt andet en Smukfest-optræden i bagagen er der kun én vej for Mekdes – opad! ONS. 14. APR. 2021 KL. 20.00 PRIS 170,- Med 17 år i front for det nu hedengangne electro-rock-band Dúné ér Mattias Kolstrup allerede rockstjerne. Efter bandets brud i 2018 søgte han et musikalsk reset – og dér opstod Liberty. Dúné kan stadig høres i blodet, men Liberty er dugfriskt. Det er håndspillet pop-rock med seriøst ørehængende omkvæd – kombineret med Kolstrups lette, sprøde og luftige vokal og hans varemærke rock stjerneattitude. TORS. 13. MAJ 2021 KL. 21.00 PRIS 195,-
Download PDF fil